Italien, Venedig og Toscana

8. - 16.  april 2021 (9 dage - 8 overnatninger)

Har du lyst til at være med i et arbejdsfællesskab, når vi hjælper Sofie med at gøre hende hyggelige Bed & Breakfast forårsklar?

Vi skal tilbringe i alt 6 dage hos Sofie ( hvor af 2 er arbejdsdage a 5 timer, 1 udflugtsdag samt en dag med vandring og picnic eller en afslapningsdag) og 3 dage i Venedig (2 overnatninger).

Arbejdsopgaver hos Sofie de to arbejdsdage:

Beskære frugttræer og oliventræer

Lidt malearbejde

Måske noget oprydning og beskæring ned mod floden

Ordne brænde (Sofie har fået en traktor med vogn, så brændet kan trasporteres fra skoven).

Der er kun plads til 5 deltagere på denne tur, da der kun er 4 værelser på vores Bed and Breakfast i Toscana.

Værelserne:

1 dobbletværelse med dobbeltseng og eget badeværelse

1 dobbeltværelse med dobbeltseng og eget badeværelse

1 dobbeltværelse med to senge og badeværelse lige udenfor døren

1 dobbeltværelse med dobbelseng (skal dele badeværelse med de to der har værelset ved siden af. 


Pris:
Dobbeltværelse med dobbeltseng som enkeltværelse og med eget badeværelse og helpension de 6 dage hos Sofie, og ophold på delt dobbeltværelse med morgenmad (2 senge på værelset) på vores overnatninger i Venedig, transport til Venedig og tilbage, guide (Sofie tager med som guide), billetter til vandbussen i Venedig, udflugt til enten Firenze, Lucca eller Siena, udflugt med picnic til klostret (gåtur i de Toscanske bjerge og med Sofie som guide, samt bidrag til Rejsegarantifonden kr. 7497.

Dobbeltværelse med dobbeltseng som enkeltværelse og badeværelse på gangen kr. 7197 for samme indhold som ovenstående hos Sofie.  I Venedig er der twin værelser (2 senge).

Ophold i delt dobbelværelse (2 senge) og med samme indhold som ovenstående kr. 6797.

Derudover er der hyggeligt selskab med masser af grin samt oplevelser som ikke lige står i programmet (og det koster ikke ekstra!)

Inklusiv er ikke frokost på udflugtsdagen til Lucca/Firenze eller Siena, samt frokost og aftensmad i Venedig samt entreer.

Det er rigtig dyrt at overnatte i Venedig, så vi tager kun 2 overnatninger, men vi vil opleve så meget som muligt, så vi har to hele dage der. Vi kører efter morgenmaden hos Sofie den 12. april og retur igen den 14. april over middag den dag vi tager fra Venedig igen. 

Alt afhængig af vejret bliver programmet sådan:

8. april - ankomst og afslapning

9. april - arbejde og afslapning 

10 april - udflugt til Firenze, Lucca eller Siena 

11. april - arbejde og afslapning 

12. april - Venedig

13. april - Venedig

14. april - Venedig og rejse tilbage til Toscana

15. april - afslapning, vandring i de Toscanaske bjerge til et meget gammelt kloster (picnic og med Sofie som guide), en tur ned til byen eller hvad du nu har lyst til.

16. april - hjemrejse


Skriv gerne ved tilmelding, hvilke arbejdsopgaver du kunne tænke dig, samt hvilken by du gerne vil opleve på vores udflugtsdag. Har du ikke rejst med os før, bedes du også skrive 10 - 15 linjer om dig selv.

Du kan køre med til Toscana mod tilskud til brændstof, vejafgifter m.m., men du kan også flyve til Firenze og tilkøbe afhentening og aflevering hos Sofie (50 euro for en retur). Så står hun og venter på dig, når du lander. I fald du vil køre med til Toscana, tager vi afsted onsdag den 7. april og er retur igen den 18. april. Overnatning og ned og hjem er for egen regning, men det plejer at blive mellem 550 og 600 kr. for overnatning inklusive morgenmad pr. person i delt dobbeltværelse (med to senge).