Frankrig - Nice

10. - 15. april (6 dage - 5 overnatninger).

Vil du opleve den spændende storby Nice i selskab med 7 andre skønne deltagere, så har du nu muligheden.

Der venter masser af oplevelser, når du kommer frem (se nedenstående).

Nice:
Den gamle bydel med Blomstertorvet “for enden” med marked og restauranter. Det kan man bruge meget lang tid på.
Promenade des Anglais, promenaden langs vandet fra Nice til Cagnes -sur-Mer. Man kan gå og indsnuse stemningen på brede fortove med udsigt over vandet den ene vej og alle de smukke bygninger, hoteller, forretninger osv.på den anden side. Strandene ligger lige nedenfor.

Castle Hill / Le Chateau. En klippe for enden af Promenaden hvor der i gamle dage/middelalderen lå et slot på toppen. I dag er der en lille park og kirkegård på toppen og en af de smukkeste udsigter ud over hele Rivieraen, alle veje rundt. Man kan tage elevator op og ned, eller gå, det kan vi sagtens, fantastiske udsigter og lille vandfald på toppen også.

Place Massena. En meget stor, enkel og moderne “Folkepark” der deler den gamle bydel fra den mere moderne bydel med shopping centre, brede boulevarder osv. Smuk og masser af plads og fantastisk vue til den gamle bydel.

Byer tæt på Nice, der kan nås med bus.
Haut de Cagnes. Lille middelalderby på toppen af “bjerg” tæt på kysten, lidt tilbagetrukket og meget overskuelig. Man kan se Middelhavet fra toppen af borgen.
Vence. Typisk fransk levende by, tilbagetrukket fra kysten, noget turistet, Picasso museum.
Eze. Middelalderby snoet op af klippe højt over Middelhavet, meget turistet, men ubeskrivelig smuk med smalle gader og gallerier. Den svenske kongefamilie havde før i tiden sommerresidens der.
Grasse. Parfume by, tilbage fra kysten.

Musee Matisse. Ligger lidt ude for centrum, i den nordlige del, måske 6-7 km.til fods.. Smuk bygning med Matisse kunst, meget overskuelig. Ligger i typisk fransk oliven park, hvor mange franskmænd holder piquenique/udflugt med familien og der spilles boulle over det hele.
Villa Ephrussi de Rotschild. Fantastisk smuk lyserød villa med kunst, beliggende i den mest fantastiske park. Tidligere privat villa, og igen med udsiger to die for.. Villaen er beliggende i Saint-Jean-Cap-Ferrat.

Gåtur på sti langs Middelhavet fra Nice mod Monaco. Det er simpelthen et must.

Området omkring den gamle havn er også værd at bruge tid på og bare indsnuse stemningen, det er gå afstand.

Alle de nævnte byer kan nås med bus, men alt tager tid grundet trafikken, så der skal regnes med minimum en times tid hver vej til alle stederne, Så hver by vil nok være en hel dag hver.

Pris for 6 dage på delt dobbeltværelse med morgenmad (vi køber ind på torvet og hos bageren og laver morgenmaden selv) kr. 3998. Du får følgeskab på udflugterne, men har selvfølgelig også mulighed for at tage på en udflugt alene.


Du skal selv booke fly til Nice og ankomme i lufthavnen der. Afhentning i lufthavn snakker vi om.