19. - 31. august 2023 (13 dage)
Turen foregår på den måde, at vi hver især bestiller en flybillet til Vagar og ankommer næsten samtidig (der er direkte billetter fra både Aalborg, Billund og Kastrup). Kan du ikke finde ud af det med flybillet bestilling, hjælper jeg dig gerne. Kan du ikke finde ud af at bestille flybillet, kan jeg hjælpe dig.
Der er pt. plads til 4 deltagere (måske 7, hvis vi finder gode overnatningssteder med meget plads). Vi skal bo på hele 4 forskellige øer. Sandoy, Suderø, Streymoy og Bordoy
På turen i 2016 til Fæøøerne kom vi vidt omkring og oplevede så forskellige ting som: besøg hos en, der tidligere har været på camino-vandring med os i Spanien, lækker kage og kaffe i Mormors cafe, besøg i kirker, overværelse af barnedåb og kirkekaffe + naturligvis alle turistseværdighederne i området og nogle dage i Torshavn. Vi boede også på Suderø, som vi igen skal besøge.
I 2018 har oplevelserne været nogle af de samme som i 2016, med vi boede 3 forskellige steder. og der blev også tid til at opleve kongefamilien på besøg i Torshavn, se grindehvalerne, som lige var slæbt op på molen, kaffe og vafler ved "verdens ende" og andre spontane oplevelser. Vi tilbragte også nogle timer i garnforretninger og kom også på guidet vandretur til Hvannhagi. Den vandretur vil jeg super gerne med på igen.
Vi bestemmer sammen, hvad vi skal se og jeg gør hvad jeg kan for at imødekomme ønskerne. Sidste år var der nogle der gerne ville på den 2 timers sejltur fra Vestmanna, så der kørte vi også til.
Fotos fra turen i 2016 kan du se her. Vil du se billeder fra turen i 2018 så klik på "tur til Færøerne"
I 2019 gik turen til Færøerne igen og denne gang besøge vi også øen Sandoy, som vi holder fast ved.
2023 bliver 13 dage med fokus på natur, kultur, kunst, autentiske oplevelser og samvær. Vi besøger også nogle garnforretninger, hvis der er nogen der har interesse i det.
Er du et varmt, rummeligt og positivt væsen med lyst til va udforske Færøerne, så send mig en mail på Lillian[at]rejsenfordig[dot]dk og fortæl lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil med.
Pris kr. 11998 inkluderer:
Ophold på delt dobbelt værelse (2 senge) på 4 forskellige øer. Opholdet er med helpension (vi laver selv morgenmad, smører madpakker til frokost og laver aftensmad sammen). Inklusive er også en vandretur til Hvannhagi med guide (hvis du har lyst), leje af biler og udgifter til brændstof, tunnelafgifter, alle udflugter samt færgeoverfart Torshavn - Suderø og retur, færgeoverfart til Sandoy og retur samt bidrag til Rejsegarantifonden.
Spørgsmål og tilmelding til Lillian[at]rejsenfordig[dot]dk eller på mobil 70225193.
Det eneste ekstra du får brug for er lommepenge.
Skal du med på turen, er du også meget velkommen til at komme med forslag til, hvad du synes, det kunne være interessant at se.