Gæstebog
Har du lyst, vil vi blive meget glade for en hilsen i vores gæstebog :)
Kære Lizzie,
Tak for det fine gæstebogsindlæg. Ja, der er skønt hos Sofie og man spiser virkelig godt der ude på landet :-)
Dejligt at I nød Limoncelloen. Den var super god (men også stærk).
Fiesole har jeg aldrig besøgt, men det vil jeg overveje til næste gang. Tusind tak for tippet.
Glade hilsner til jer alle
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Helen og Hanne,
Tak for det fine vers :-) Dejligt at høre, at I nød arbejdsferien og opholdet hos skønne Sofie.
Ja, vi fik mange spændende snakke og gode grin. Hvor var det dejligt at møde jer. Jeg håber at vore veje (snart) krydses igen og tak for den fine anbefaling :-)
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Lis,
Tak for dit indlæg. Dejligt at du også nød arbejdsferie nummer 2. Det var jo lidt andet end den med at plante oliventræer :-)
Tak for den fine anbefaling. Vi skal jo på pilgrimsvandring sammen i Spanien, hvilket jeg glæder mig til.
Ja, mænd er bestemt også velkomne på turene :-)
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Anne,
Tak for dit fine indlæg.
Det var en fornøjelse at have dig med og jeg glæder mig til, at du skal med på tur igen :-) Du var et helt ubeskrevet blad på "Rejsen for dig" turene, men du er meget velkommen igen når som helst.
Tak for din anbefaling samt dit gode humør på turen og følgeskabet op i tårnet i Lucca :-)
Du er godt nok frisk allerede at gå i gang med de spændende opskrifter fra kurset. Håber det smagte godt.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Bodil,
Tusind tak for dit meget fine indlæg om turen til Toscana. Hvor er jeg glad for at du også sætter så stor pris på det autentiske. Vi må gribe oplevelserne og øjeblikkene, når de opstår.
Det der især gør mig glad i dit indlæg, er det du skriver med venskaber og refleksion. Rummelighed, fleksibilitet og positivitet er så vigtigt på sådanne små gruppeture og det er så dejligt at opdage, at man har fået udvidet sin horisont.
Jeg glæder mig allerede til, vi skal på rejse sammen igen.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Hej Kurt,
Jeg er rigtig glad for at høre, at du havde et godt kursus og at du nød opholdet hos Gianni og skønne Sofie og du har helt ret i, at Sofie er nem at tale med og laver den lækreste mad.
Vi har taget din anbefaling til efterretning og kurset vil blive ændret til 2 timers undervisning den sidste dag.
Tak fordi du vil anbefale kurset hos Sofie.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Aase,
Tusind tak for dit fine indlæg med de flotte ord. Dit positive sind, din skønne humor og din rummelighed på turen, var helt unik. Jeg har en boblende glæde indeni, når jeg tænker på vores tur og jeg glæder mig, til vi skal på blomstertur sammen til Holland til foråret og til Østrig igen til efteråret.
Pas godt på dig selv, til vi ses igen.
Kærlig hilsen Lillian og "Rejsen for dig"
Hej Signe og Jesper,
Tak for gæstebogsindlægget og den malende beskrivelse. Det føles næsten, som at være der selv. Jeg er rigtig glad for at høre,at I syntes godt om den særprægede ø og nød dagene på Hvalba.
Ja, færingerne er venlige mennesker. Jeg husker stadig med glæde mine besøg på Færøerne og jeg glæder mig til et gensyn i 2016.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Lissa,
Tak for din indlæg og dine fine ord. Vi har efterhånden været på mange rejser sammen og det er altid en stor glæde at have dig med. Vedrørende bjergvandringerne så synes jeg, at du er så sej. Selv om du har højdeskræk, så forsøger du alligevel og bliver så glad hver gang det lykkes. Tak fordi du er dig!
Jeg beundrer dig også for det flotte maleri, du fik malet. Du kæmpede bravt og resultatet blev så fint.
Jeg glæder mig til vi skal på tur sammen igen.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Lone,
Tusind tak for de smukke ord. De varmer. Det er så dejligt at høre, at du fik dine mål opfyldt. Også tak fra mig for nogle fantastiske uger i dit berigende og inspirerende selskab. Jeg håber vore veje krydses igen.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Hej Brith,
Det er dejligt at høre, at I nød opholdet hos Birgit og hendes mand og at I fik nogle dejlige og anderledes oplevelser, når nu vejret ikke var det bedste.
Vi glæder os til at besøge Færøerne og møde Birgit og hendes mand næste år sidst i august. Så håber vi vejret er bedre :-)
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Rosalone,
Selv tak og tusind tak for de flotte ord, som jeg ved, at Ioanna også læser :-). Ja, Cirali og Ioannas lille pensionat er bestemt skønne steder og jeg synes også, at den årstid er den bedste at besøge landet på. Swimmingpoolen og at det er tæt på havet gør også, at man kan blive afsvalet, hvis der bliver alt for varmt :-)
Jeg håber også, at vi ses igen på en rejse og jeg vil glæde mig til et gensyn.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Bitten,
Selv tak og tak for de flotte ord om både forkælelsesopholdet og mig som roommate.
Det er dejligt at høre, at du glemte alt om dit og dat derhjemme. Det kan man godt trænge til ind imellem og man skal huske at tage "et frikvarter" nu og da.
Du er altid velkommen på en af mine rejser og det vil glæde mig, hvis vi kan dele værelse igen. Det fungerede jo så godt :-)
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Susanne,
Selv tak og tak for de flotte ord :-) Det var interessant at have dig med og dine sjove udmeldinger og måde at være på, gav os alle smil på læben mange gange. Der er altid "fest og farver", der hvor du er!
Vi ses på turen "Udsigt til indsigt" i Sydfrankrig til september, hvor vi skal nyde en uge med velvære for krop og sjæl :-)
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Ellen,
Det er så skønt at høre at du også nød "vandreturen til Santiago de Compostela". Du var en fantastisk guide at have med og jeg er meget taknemmelig over, at du sagde ja til at tage med som guide. Du er nem at samarbejde med og din positivitet og glade smil gjorde vejen lettere for både mig og deltagerne. Af hjertet tak!
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Jette,
Tak for dit fine indlæg. Det var så godt gået af dig og jeg er fuld af beundring over din udholdenhed/daglige kamp. Du klarede det så flot!
Jeg synes at "Rejsen for dig" har fundet en god form for vores caminovandringer med en guide foran og en bagerst og så kan man vandre selv eller sammen med gruppen alt efter, hvad man føler for/har overskud til.
Tak for din ros. Både Ellen og jeg gjorde vores bedste, men det var let med så skøn en gruppe :-)
De bedste camino-hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kæreste Lissa,
Tak for de meget flotte ord. Ja, det var en hel fantastisk caminovandring, vi var på.
Også en stor tak fra mig for grin og latter. Vi har det altid så sjovt sammen på rejserne og det er en gave, at have fået lov at rejse sammen med dig.
Jeg glæder mig til vi skal på "Udsigt til indsigt" og malekursus på middelalderborgen i Sydfrankrig samt til Pyrenæerne sammen til efteråret :-)
Pas godt på dig selv, til vi ses igen!
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Sussan,
Selv tak. Det var en fornøjelse at have dig med. Ja, vi blev rigtig kræset om på den tur. Den lækre mad og de skønne kager, kunne jeg godt blive "forfalden til" :-)
Du må da med til november når vi skal ned og plukke oliven og bygge shelter :-)
Jeg beundrer dig for at køre helt til Toscana i din autocamper. Dejligt at du fik oplevet en masse undervejs.
Tak for rosen, Sussan. Jeg gør mit bedste.
Hils Simba :-)
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Hej Mie,
Også tak til dig for nogle gode dage i Polen. Det var jo anden gang, du var med nede og besøge Lukas :-)
De bedste hilser
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Dorthe,
Tak for dit fine indlæg i gæstebogen. Det var hårdt til tider og det var godt at du gennemførte trods det, at du ankom med flere skavanker på dit ben (det havde nok været bedre med en ferie, hvor der ikke skulle arbejdes eller en arbejdsferie med andre opgaver, end dem du havde meldt dig til :-)).
Vi har haft nogle skønne og hårde dage sammen, men det har været interessant at lære dig at kende og at opleve vore forskelligheder. Vi har i hvert fald fået en masse gode grin og spændende snakke og som du siger så har der været en positiv stemning i hele forløbet :-)
Tak for din fine anbefaling og jeg vil give dig ret i det med den lækre mad. Den tror jeg ikke findes bedre.
Ja, måske vore veje krydses igen. Hvem ved........
Kh
Lillian og "Rejsen for dig"