Gæstebog
Har du lyst, vil vi blive meget glade for en hilsen i vores gæstebog :)
Kære Mette,
Tusind tak for dit dejlige gæstebogsindlæg. Nej, intet kan slå mig ud, når der er så rummelige, fleksible og positive deltagere med.
Ja, vi havde det godt nok noget varmt, så det var godt at vi havde 4 timers siesta og swimmingpoolen at ty til.
Tusind tak for dit store engagement og for din måde at være på. Det var en fornøjelse at møde dig og jeg håber rigtig meget, at vi ses igen. Du var en stor gevinst for holdet.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Benedicte,
Det var en fornøjelse, at have dig som gæst og jeg håber rigtig meget, at vi ses igen her i Nordjylland.
Men først skal vi forhåbentlig til Frankrig et par gange sammen.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig
Kære Anne-Birthe,
Tak for dit søde gæstebogsindlæg. Det var en fornøjelse, at have dig her og dejligt at se, at du virkelig engagerede dig i området og var utrolig interesseret i alt.
Jeg håber bestemt, at vi ses igen.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Aase,
Tak for dit indlæg. Dejligt også at have dig med på fødselsdagsrejsen. Det var din fortjeneste, at vi fik set nogle nye steder på turen til Sydfrankrig, da du jo havde været med før, så der måtte findes nogle andre spændende seværdigheder også.
Ja, vi var godt nok heldige med vejret. Det kunne ikke have været meget bedre.
Jeg glæder mig til vi skal på tur sammen igen.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Lis,
Selv tak og tak for dit fine indlæg. Dejligt at du nød turen og alle øerne/stederne vi besøgte.
Jeg elsker naturen på Færøerne og jeg bliver betaget gang på gang. Jeg er allerede begyndt at glæde mig til turen om 2 eller 3 år.
Tak for dit hyggelige selskab på turen, for din hjælp i køkkenet og din vinken, så jeg kunne få bilen ind på mikro-parkeringspladsen (jeg havde aldrig klaret det uden din hjælp).
Du er velkommen på en rejse til hver en tid og jeg glæder mig til vi ses igen.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Benedicte,
Tak for dit fine indlæg og tak for følgeskab på turen til Skotland. Det var en fornøjelse at have dig med.
Dejligt at du syntes om det hele og at du kunne lide fleksibiliteten i rejserne. Den er vigtig, da vi jo alle er forskellige og har forskellige behov.
Jeg vil glæde mig til at gense dig på en rejse en gang og tak for de gode ønsker for fremtiden.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Aase,
Det er mig der takker. Tak for de 15 ture du har været på med "Rejsen for dig" indenfor 3½ år. Vi har haft SÅ mange sjove og spændende oplevelser sammen og jeg glæder mig til endnu flere ture sammen med dig.
Ja, Skotland var endnu en fin tur og jeg har ligesom dig hæftet mig ved, at skotterne er et skønt folkefærd. Den interesse og venlighed vi blev mødt med de steder vi kom, var enestående. Selv buschaufføren som sørgede for at vi kom af det rigtige sted og den anden chauffør, som fortalte, hvor vi skulle stå, når vi skulle tilbage igen og som spurgte hvor vi kom fra.
Ja, vores værtspar var rigtig søde, hjælpsomme og vidende. De gjorde det godt.
Nye eventyr venter forude.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Hej Jane,
Selv tak. Dejligt at du havde en god oplevelse, selv om du ikke rigtig kendte nogle af de andre bortset fra din veninde. Det at vi er så små grupper, som vi er, gør at vi lettere kommer til at kende hinanden alle sammen.
Dejligt at du gerne vil med en anden gang. Du er hjertelig velkommen.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Pia,
Selv tak. Det var skønt at have dig med ude at vandre. Det var din tredje tur med "Rejsen for dig" og denne gang delte vi værelse. Det var super hyggeligt.
Ja, det var et utrolig smukt vandreområde, vi gik i og til september skal jeg ud på nye ruter. Det bliver spændende.
Jeg glæder mig til vi ses igen på en eller anden rejse. Og endnu en gang tusind tak for den fine rygsæk, du gav mig i Skotland. Jeg har været ude at vandre med den.
Glade sommerhilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Britta,
Selv tak og tak for indlægget og anbefalingen af rejserne. Det var dejligt at du havde lyst til at tage med på endnu en "Rejsen for dig" tur efter at vi har været på Færøerne sammen.
Jeg er glad for at læse, at du synes om de små grupper og fleksibiliteten. Begge dele er vigtige, da vi jo ikke alle har de samme "interesser".
Glade sommerhilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Inga,
Tak for den fine anbefaling og for hyggeligt følgeskab på caminoen.
Ja, jeg har det lidt svært ved varmegrader over 22, men det gik og det med havgusen var selvfølgelig ærgerligt, men jeg giver ikke op. Jeg prøver igen næste år at se om det ikke kan lykkes mig at se solnedgangen i Lires.
Og ja, der er ikke så mange vandrere på den del af ruten i forhold til vandringen fra Triacastela og til Santiago de Compostela, men heller ikke mange barer med mulighed for kaffe og mad. Alt gik dog fint og selv om turen var hård, var humøret højt og positiviteten stor.
Nu har du prøvet både efterårsturen fra Triacastela og til Santiago de Compostela og turen fra Santiago de Compostela og til Finisterre. Nu mangler du bare en forårstur fra Triacastela og til Santiago de Compostela…………..
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Simone,
Selv tak. Det var rigtig hyggeligt at have dig med og tak for alle de rosende tur om turen, både dem du sagde til mig i Skotland, dem du skrev på facebooksiden og her.
Ja, vi blev rigtig forkælet og det var dejligt. Det er lidt svært at vænne sig til sin danske morgenmad igen.
Kan du passe godt på dig selv. Måske vi ses igen en gang.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Børge,
Tak for dit indlæg og for anbefalingen. Du er altid en gevinst for holdet. Du er jo en alt mulig mand med alt hvad det indebærer.
Dejligt at du synes om rejseformen og konceptet. Vi må have nogle flere mænd med på turene. Det er slet ikke så farligt at tage af sted med en flok kvinder...….
Vi ses igen, når vi rejser til Færøerne. Det bliver endnu en fantastisk tur.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Hej Gitte,
Tusind tak for dit gæstebogsindlæg med alle de fine ord. Det er dejligt at du lige præcis kan se, hvad "Rejsen for dig" står på.
Ja, vi fik mange gode grin undervejs, selv om der også var nogle strabadser undervejs i form af stejle bakker og nogle lidt for varme dage. Det var endnu en super gruppe, som det var en fornøjelse at være guide for og du er til enhver tid velkommen på en tur igen.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Mette,
Tak for dit fine gæstebogsindlæg, for den flotte anbefaling og for påskønnelsen af mit arbejde. Når vi først er af sted på tur afhænger turens succes dog lige så meget af deltagernes positivitet, fleksibilitet og vilje til at tale med alle i gruppen, som af min forudgående planlægning. "Rejsen for dig har heldigvis de skønneste kunder, så jeg er meget privilegeret.
Tak fordi du har deltaget på caminoen. 3 rejser indenfor små 10 måneder er godt gået. Dejligt at du synes om de små grupper og trygheden i rejserne.
Jeg håber, at vore veje krydses igen på et tidspunkt.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Inger,
Tusind tak for dit fine gæstebogsindlæg og for din flotte anbefaling. Også en stor tak til dig, fordi I lod jer flytte over på Camino Finisterre holdet.
Tak for de fine ord til Marianne og jeg. Vi hyggede os rigtig meget sammen med jer alle og det er altid nemt at være guide, når alle er så positive og glade.
Jeg synes, at det fungerer godt med en guide forrest og en bagerst. Den forreste guide går højst 4 km i timen + pauser og den bagerste max 3 km i timen + pauser. Og det er selvfølgelig i orden at gå foran guiden. På den måde tilgodeser vi alles behov, håber jeg.
Jeg håber meget, at vi ses igen.
Kærlig hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Hej Ilse,
Tak for dit fine gæstebogsindlæg og din anbefaling og tak fordi I lod jer flytte over til Santiago de Compostela - Finistrerre i stedet for turen fra Triacastela til Santiago de Compostela, som I oprindelig var tilmeldt.
Jeg er selvfølgelig ked af, at I ikke mødte alle vores søde værtsfolk på den anden rute (hvor vi har gået 8 gange før), men måske en dag vil I ud og vandre i Spanien igen og så er I hjertelig velkommen på endnu en tur.
Jeg gør mig umage for at finde de bedste steder, hvor der både er plads til Deluxe-deltagerne og Classic deltagerne. Classic deltagerne sover 4 nætter på sovesal på herberg og resten af nætterne i 3 personers værelser og det synes jeg fungerer rigtig godt. Og så holder vi gruppen samlet til morgenmad og aftensmad, så vi har noget fælles og ude på ruterne blander deltagerne sig jo også med hinanden og snakker sammen på kryds og tværs.
Jeg håber, at vi ses igen på et tidspunkt.
Glade hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Karin og Per,
Tusind tak for de flotte ord i gæstebogen. Dejligt at I havde mod på en vandretur mere i Spanien. Nu har I jo prøvet både en vandretur om efteråret fra Triacastela og til Santiago de Compostela og en forårstur fra Santiago de Compostela og til Finisterre via Muxia. Og jeg vil give jer ret i, at forårsturene bare er så meget smukkere, når alting blomstrer.
Ja, det var igen søde medrejsende og hvor var det dejligt at se sammenholdet i gruppen og at der var overskud til både latter og dybere snakke.
Tak for det du skriver om Marianne og jeg. Det er ikke vores vandretur men jeres, så vores fornemste opgave er at gå ind og være en del af gruppen og så ellers bare sørge for at alt fungerer og at alle har det godt.
Jeg håber, at vi ses igen en gang og tak for god anbefaling af bøger. Bogen "Måske en dag" læste jeg på en aften. Nu går jeg så i gang med den anden anbefaling.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Marianne,
Tak for dit fine gæstebogsindlæg. Ja, vandreturen til Finisterre via Muxia er en vildt flot tur, men også meget mere krævende end den vi plejer at gå fra Triacastela og til Santiago de Compostela.
Tusind tak for de flotte ord om mig og overnatningsstederne og af hjertet TAK fordi du er den fantastiske guide, du er. Godt nok kræver forberedelserne et par uger eller tre med bestillinger, ruter, informationer m.m. men når vi er først er på ruten, finder jeg ro. Især fordi jeg er fuldstændig tryg ved dig som guide. Du har ligesom jeg også empati/omsorg for deltagerne samt et godt overblik og det er vigtigt for at turen bliver en succes. Tak for et fantastisk godt samarbejde.
Jeg er så privilegeret at jeg de sidste mange år, har haft de skønneste guider og det er jeg meget taknemmelig for.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Sophie,
Skønt at høre at I havde et dejligt ophold i Nice og at Maria var både super sød og opmærksom.
Dejligt med gåture i Niceområdet. Det vil vi også prøve, når vi skal derned til september.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"